De gode Århusborgere, der i 1834 stiftede Aarhus Borgerlige Skydeselskab, anede næppe, hvilken rolle, det senere skulle komme til at spille, for nægtes kan det ikke, at selskabet i al beskedenhed har sat sit præg på byen. Det var en festdag i den lille provinsby, når skydebrødrene med fane og klingende spil drog ud, eller når den nye fuglekonge fulgtes hjem; begivenheder, hvori hele byen var med.

Citat fra festskrift, 1916

Nu demonstreres der ikke i nær så høj grad; men selskabet står stærkt som ingensinde før, hvor vi bevarer de gamle hævdvundne traditioner: Hengivenhed for Kongehuset, kærlighed til fædrelandet og godt sammenholdende borgersind.

Siden 1852, hvor Hans Majestæt Kong Frederik VII som nævnt lod sig optage som æresmedlem i Aarhus Borgerlige Skydeselskab, har Danmarks regerende monarker alle være æresmedlemmer i selskabet. Vi glæder os således over, at vi i dag har Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim som æresmedlemmer.

Aarhus Borgerlige Skydeselskab afholder hvert år fem skydninger; tre ordinære skydninger, en Fugleskydning og en Kongeskydning. Sidstnævnte kårer Skyttekongen, der er den fornemste værdighed i selskabet. Desuden afsluttes sæsonen ekstraordinært med en Dronningeskydning hvor skydebrødrenes ledsagere får lejlighed til at dyste om Dronningeværdigheden. Denne dag afsluttes med festmiddag, hvor skydebrødrene er i smoking og damerne pynter på hele selskabet i al deres herlige forskellighed.

Der skydes med salonrifler på henholdsvis Store Bane (80 m) og på Salonbanen (45 m). På såvel Store Bane som Salonbanen er der elektronisk markering, idet Store Bane i forbindelse med Kongeskydningen markeres på papskiver med 12-delt ringskive, således at en Skyttekonge kan udråbes på baggrund af en “Kongetolver”.

Over årets fire første skydninger konkurreres om titlen “Bedste Skytte”, men det er kun de tre bedste skydninger, der tæller. Bedste Skytte udpeges under Fuglekongefrokosten, der er årets femte skydning i september måned. Fuglekongen udråbes, når brystpladen er skudt ned på den træfugl, der opsættes på den særlige fugleskydningsbane (25 m).
Ved Kongeskydningen i juni måned skydes om værdigheden på Store Bane i en særlig skydning efter Kongefrokosten. Der gives hver skytte et prøveskud samt et gældende skud. Der vurderes på bedste skud, hvor lodret er bedre end vandret, og det er uhyre sjældent, at der ikke er en skytte der har skudt en “Kongetolver”. Skytten med det bedste skud udråbes til SKYTTEKONGE. Præmier ved alle skydninger er sølvtøj.

Aarhus Borgerlige Skydeselskab har gennem tiderne som gaver modtaget intet mindre end en uvurdelig sølvskat, der kun er fremme ved de to kongeskydninger og ved skydningen for damer. Den fornemste pokal er Kong Frederik VII’s pokal, der blev skænket selskabet i 1852 i forbindelse med Kongens udnævnelse til Æresmedlem. Denne pokal anvendes hvert år ved Kongeskydningen til at drikke den nye Skyttekonge til i. Dette foregår på den måde, at formanden først drikker ganske lidt af portvinen i pokalen, hvorefter den nye Skyttekonge drikker ud.

I selskabet er vi i dag 185 skydebrødre og medlemmer(tal fra 2014), for skydebroder bliver et medlem først, når han har været oppe på stolen og modtaget sit medlemsemblem (ØRNEN). Det sker kun én gang årligt og kun under Kongeskydningsfrokosten i juni måned. Et nyt medlem skal anbefales af en skydebroder.

Aarhus Borgerlige Skydeselskab indtager i dag en ganske berettiget plads som et af Århus bys kulturelle selskaber; ganske enkelt fordi vi i selskabet definerer kultur bredt, som menneskers adfærd.