Den 19. juli 1834 samledes en kreds af gode borgere, med birkedommer Chr. Rasmussen, købmand og skibsreder C. Bentzen samt dyremaler E. Høegh-Guldberg i spidsen, for at stifte Aarhus Borgerlige Skydeselskab. De vedtægter som blev nedskrevet ved dette møde, startede således:

”Medlemmerne bør bestaae af Byens civile og militaire Embedsmænd og agtværdige borgere; samt Andre i eller udenfor Byen boende, som kan agtes lige med disse.”

I stiftelsesåret talte selskabet 23 medlemmer, der blev ledet af en direktion – som bestyrelsen dengang kaldtes – på 3 medlemmer samt en kasserer, der tillige var sekretær.

Selskabet var de følgende år plaget af de sædvanlige børnesygdomme: Kævleri, vrøvl, og økonomiske sorger, hvilket medførte at selskabet trods alt mulig møje hensygnede, og i 1843 var skrumpet ind til kun 18 medlemmer.

Egentlig stabilitet i selskabets eksistens blev først opnået, da Hans Majestæt Kong Frederik den VII som den første repræsentant fra det danske kongehus i 1852 blev optaget som æresmedlem i selskabet. En værdighed der er tilkommet alle senere regerende monarker. Alle kongelige æresmedlemmer, med undtagelse af hendes Majestæt Dronning Margrethe II, har gæstet selskabet.

Selskabets har siden starten i 1834 afviklet skydninger hvert år, bortset fra årene 1864, 1940 og 1944. Skydningerne har i tidens løb været afviklet forskellige steder i byen. Første skydning blev så vidt vides afholdt ved Saralyst. Siden har skydningerne været afviklet ved Kragelund, i Vennelystparken og et sted i Risskov, inden man i 1880-81 opførte første del af den nuværende pavillon på Ferdinandspladsen i Risskov. (se nærmere herom under Pavillonen).

For ældre århusianere vil det være bekendt, at pavillonen og skydepladsen i starten og langt op i 19-hundrede tallet lå midt i en dyrepark, hvorfor skydningerne måtte indstilles når dyrene gik på tværs af skudlinien.

Da dyrene blev flyttet fra Risskov til Dyrehaven i Marselisborg Skov, i slutningen af 1970’erne, blev området indhegnet og selve skovarealet blev udlagt til hundeskov. Denne er også siden blevet nedlagt.

Damer har normalt ikke haft adgang til selskabets arrangementer, når lige bortses fra den årlige Dronningeskydning, der markerer afslutningen på skydesæsonen, og hvor skydebrødrenes ledsagere, får lejlighed til at dyste om værdigheden som Skyttedronning.

Kun ganske få damer har gæstet selskabet i forbindelse med de normale skydninger, herunder kan nævnes Grevinde Danner i 1852, Dr. Phil. Ingeborg Lagerkrantz i 1948 og Borgmester i Århus Louise Gade i 2003.

De to førstnævnte er endvidere udnævnt til æresmedlemmer i selskabet. Grevinde Danner besøgte selskabet flere gange og blev i 1861 æresmedlem. Ingeborg Lagerkrantz var datter af en lille pige der omkring 1880 blev reddet fra et finsk skib der kæntrede omkring Anholt. Uvist hvorfor, var det nogle skydebrødre fra Århus der tog sig af den lille pige – der i øvrigt var kaptajnens datter – og fik hende sendt hjem til Finland. Da Ingeborg Lagerkrantz i 1948 gav forelæsning på Århus Universitet ønskede hun at besøge den organisation der stod bag hendes mors redning, og hun blev således inviteret til skydning i selskabet, og blev ved denne lejlighed udnævnt til æresmedlem.

Selskabet er ejer af en stor og meget kostbar sølvskat.

Sølvskatten er til daglig anbragt i bankboks, og kommer kun frem ved selskabets Kongeskydning, Fugleskydning og Dronningeskydning, og er ved disse lejligheder aldrig ubevogtet.

Sølvskatten består af umådeligt mange flotte kostbare sølvpokaler. Blandt klenodierne er det fornemmeste vel den sølvpokal med låg som blev skænket selskabet af Kong Frederik den VII den 3. juli 1852 i forbindelse med kongens optagelse som æresmedlem.

Også Kong Chr. X skænkede ved sin indtræden som æresmedlem et smukt sølvfad og nogle år senere en meget flot pokal til selskabet.